Telefonnummer: 66 13 41 42

Seneskedebetændelse ved tommelfingeren

Morbus de Quervain

Patientinformation

De Quervain er en irritationstilstand i seneskederne til de muskler, der henholdsvis strækker og udadfører tommelfingeren. Der er oftest en forsnævring i den tunnel, hvor senerne løber på tommelfingersiden af håndleddet. Årsagen er hyppigst overbelastning og set ofte efter en graviditet.

Behandling:
Følgende metoder benyttes som behandling; operation, gips, binyrebarkhormonindsprøjtning eller gigttabletter. Operation foregår i lokalbedøvelse og varer ca. 15 min. Det ledbånd der gør seneskeden (tunnelen) snæver, overskæres.

Efterbehandling:
Hånden skal holdes højt de næste dage. Efter 2 dage kan forbindingen erstattes af plaster. Det er vigtigt, at du laver bevægelsesøvelser for fingrene hver time de første uger. Sygemelding 1-3 uger, da der vil være ømhed de første par uger, derefter aftagende. Trådfjernelse efter 2 uger.

Risici:
Der kan forekomme betændelse samt skade på følenerve på håndryggen, men begge ting er forholdsvis sjældne.