Carpal Tunnel Syndrom (sovende fingre)
Symptomer
Typiske symptomer ved karpaltunnel syndrom er sovende/prikkende fornemmelse i fingrene - især om natten. Smerte og sovende fornemmelse i fingrene, når man holder på rat eller cykelstyr. Fummelfingrethed ved håndtering af småting.
Ofte kan smerterne stråle helt op i skulderen. Disse symptomer er forårsaget af tryk på ”den midterste håndnerve” ved dennes forløb igennem håndledstunnelen (carpaltunnelen). Gennem denne tunnel løber også alle fingerbøjesenerne.
Hævelse I carpaltunnelen forårsaget af seneskedehindbetændelse, gigt, graviditet, stofskiftelidelse eller følger efter håndledsbrud er som regel den symptomudløsende faktor. Symptomerne kan være forbigående.
Forbigående bedring ses efter blokade med binyrebarkhormon, men den ultimative behandling er operation, som kan foretages ambulant i lokalbedøvelse.