Telefonnummer: 66 13 41 42

Gigtlidelser

Gigtlidelser

Rheumatoid Artritis i foden
Smertende led, stivhed og ledhævelse er de hyppigste symptomer ved artritis.

Forekomst
Rheumatoid artritis (RA) forekommer hos 2-3% af befolkningen over 55 år , men lidelsen kan angribe i alle aldre. RA er pr. definition en symmetrisk lidelse. Lidelsen angriber fødderne hos 85 –90 % i sygdomsforløbet.

Hos op mod 20% starter lidelsen i fødderne. Lidelsen angriber hyppigere forfoden end bagfoden, dog med tiltagende tendens til involvering af bagfoden og efterhånden også anklen med lidelsens varighed.

Sygdommen angriber i starten lidt asymetrisk og efterhånden mere symetrisk. På forfoden især svarende til tæernes grundled og tildels også mellemleddene i de små tåstråler.

I sjældne tilfælde ses storetåen ikke at være involveret, evt. kun mellemleddet. Væsentlig er også at fodens trædepude bliver udtyndet og at mellemfodsknoglernes ledhoveder nærmest trædes ned igennem fodbalden.

Årsag
Lidelsens årsag er ikke kendt, den er ikke en arvelig lidelse i gængs forstand, men man mener, at generne har uden tvivl en indvirkning på forekomsten af RA og har relation til immunapparatet med slimhindebetændelse og ledangreb.

Der er sædvanligvis en ”trigger” som f.eks. infektion eller anden påvirkning fra omgivelserne der igangsætter lidelsens symptomer.

Fordi RA er en systemsygdom er hele kroppen indvolveret, Man føler sig syg, febril, udtrættes hurtigt og mister appetit. Der opstår knuder omkring leddene især ved albuespidsen..

Patofysiologi
Systemlidelsen forårsager en ledpåvirkningen på grund af synovitis med pannusdannelse, overvækst og destruktion af ledbrudsken, halisterese og lokaliserede destruktioner / usurer af knoglerne, efterhånden tiltagende, samt slaphed og tiltagende destruktion af ligamenter og ledkapsler. Dette skyldes Immunologiske og kemiske substandser som angriber ledslimhinden.

Resultatet er dorsal subluxation og efterhånden luksation af de små stråler med samtidig distal og dorsal displacering samt udtynding af fedtpuderne under capituli på metatarserne , med ligtornedannelse til følge. Svarende til PIP-leddene udvikles hammertådannelse. På 1. tåstråle udvikles lateral deviation og tiltagende subluxation/ luxation medførende tryk på de små tæer.

Hvis bagfoden og anklen angribes, kan knoglerne ændre position i de afficerede led. Dette medfører at fodens svangbue kollaberer (platfod). Dette resulterer i smerte og gangbesvær.