Telefonnummer: 66 13 41 42

Karpaltunnelsyndrom

Karpaltunnelsyndrom

Patientinformation

Karpaltunnelsyndrom er en tilstand hvor en nerve er afklemt ved håndleddet. Tilstanden er forbigående i 30 % af tilfældene. Dette kan medføre føleforstyrrelser i tommel, pegefinger, langfinger og ringfinger. Dette medfører fummelfingrethed og i nogle tilfælde smerter. Generne er ofte natlige. Hvis der er langvarige gener både dag og nat er operation en bedste løsning. 

Operationen:
Operationen udføres i lokalbedøvelse. Det er ikke nødvendigt at faste og man må tage sin sædvanlige medicin. Er man i blodfortyndende behandling skal man holde pause 5 dage inden operationen. Ved operationen gennenskæris det stramme ledbånd der trykker på nerven, så der bliver plads til nerven. Operationen tager ca. 15 min. Trådene eller stripsene skal fjernes efter 14 dage. 

Efter operationen:
Hånden skal holdes højt den første dag, og der skal laves ”pumpe-øvelser”. Fingrene skal bevæges både enkeltvis og samlet hver time de første par uger. Efter 14 dage kan forbindingen erstattes med et plaster. De første par uger må hånden ikke belastes for meget. Sygemelding kan variere fra 2-6 uger afhængig af arbejdet. Efter operationen vil de natlige gener forsvinde, men har nerven været klemt længe, kan der gå mange måneder før føle-forstyrrelserne bedres og i nogle tilfælde aldrig. Det er sædvanligt med ømhed i håndfladen i flere måneder efter operationen.

Risici:
Betændelse samt skade på mindre nervegrene kan forekomme, men er sjældne. Ved tegn til infektion skal klinikken eller egen læge kontaktes.