Fodvorter
Fodvorter findes i fodsålen, de ligner ligtorne, men er ømme også ved klemning fra siden. Fodvorter skyldes virusinfektion i hård hud. De ligner vorter på andre lokaliteter, men ”gror indad” på steder, hvor kroppens vægt hviler. Der kan være en eller flere vorter.
Fodvorter er vanskelige at behandle. Trykaflastning og opløsning af den hårde hud (med Kresyl- eller acetylsalicylsyre-vaseline ) er effektiv til at fjerne substratet (hård hud) for virus. Andre behandlinger er frysning og yderst sjældent operation, som sigter mod fjernelse af årsagen til ”Hård hud”. Smitteudbredning ved operation er en hyppig komplikation.