Telefonnummer: 66 13 41 42

Arthrosamid

Arthrosamid

Om Artrose/slidgigt
Artrose, som slidgigt korrekt hedder, er en folkesygdom. Omkring en halv million danskere har artrose, og af dem har 270.000 danskere artrose i knæet. Slidgigt/artrose i knæ er en tilstand, som udvikler sig langsomt, ofte over flere år. Knæbrusken bliver langsomt nedbrudt, og mange får smerter.

Behandling med Arthrosamid©
En behandling med Arthrosamid© kan lindre smerter i længere tid. Arthrosamid© er en videnskabeligt testet gel, som sprøjtes ind i knæet, hvor den lægger sig og lindrer smerter. Kliniske studier viser en god effekt på smerte og bevægelighed i knæleddet. Gelen nedbrydes ikke af kroppen, og behandlingen skal derfor ikke gentages.

Hvis man på et senere tidspunkt ønsker at få indopereret en knæprotese, er det muligt.

Hvad er Arthrosamid©?
Arthrosamid© er en hydrogel, som består af 97,5 % vand og 2,5 % polyacrylamid.
Gelen injiceres i knæets led og nedbrydes ikke i kroppen.

• Arthrosamid© blev CE-mærket i 2021.

• Gelen, der ligger til grund for behandlingen, er FDA-godkendt i USA, som er den højest mulige godkendelse, der kan opnås på det amerikanske marked. Det blev den i forbindelse med, at gelen også anvendes til en behandling for stressrelateret urininkontinens.

Hvad er effekten af behandling med Arthrosamid©?

• Kliniske studier viser en god effekt på smerte og bevægelighed i knæleddet.

• Man kan forvente minimum 3-5 års symptomlindring.
Ca. otte ud af ti (80 %) af de behandlede patienter opnår en 60% reduktion af deres smerter og oplever en øget bevægelighed.


Hvem kan behandles?
Det er lægen, som kan vurdere, om Arthrosamid© er den rigtige behandling for dig. Studier viser, at den ideelle patient er under 70 år og har moderat slidgigt, men behandlingen kan også være et godt valg for dig, selv om du ikke rammer den beskrivelse.


Hvordan foregår behandlingen?
Inden du bliver behandlet, skal du deltage i en forundersøgelse (link til før behandling). Her får du udleveret antibiotika, som du skal tage 1-2 timer, før du bliver behandlet.

Før indsprøjtningen desinficeres området, hvor behandlingen skal ske, og der lægges en lille lokalbedøvelse i knæet, så behandlingen kan ske uden smerte.


Der anvendes ultralydsscanning i forbindelse med behandlingen.


Eventuel overskydende væske i knæet suges ud, inden Arthrosamid© injiceres.


Selve injektionen er enkel, og du kan forlade klinikken og f.eks. gå på arbejde.


Der er ingen bivirkninger ved Arthrosamid©, men efter behandlingen skal man holde sig i ro og ikke træne voldsomt de første 1-2 uger. Man kan i øvrigt gå på arbejde og leve, som man plejer.


Der kan være lidt ømhed, som forsvinder af sig selv i løbet af de første par dage efter behandlingen.

Ønsker man senere i livet at få en knæprotese, kan man uden problemer få den operation. Behandlingen med Arthrosamid© har IKKE betydning for dette.

Inden behandlingen
Før behandlingen deltager du i en forundersøgelse, hvor lægen vurderer, om Arthrosamid© er en passende behandling for dig.


Under forundersøgelsen har du mulighed for at stille spørgsmål til lægen og få udleveret informationsmateriale om behandlingen.


Hvis I sammen beslutter, at Arthrosamid© er egnet til dig, aftales et tidspunkt for behandlingen.
Du vil desuden få udleveret antibiotika i tabletform, som skal indtages 1-2 timer før behandlingen.


Efter behandlingen

Du bør holde dig i ro 1-2 uger efter behandlingen og ikke træne hårdt i den periode. Derpå kan du langsomt begynde at træne igen. Optimalt i samarbejde med en fysioterapeut.


Du vil opleve maksimal effekt ca. 6-14 uger efter behandlingen.


Q&A

Q: Hvor lang tid går der, før Arthrosamid© virker?

A: Kliniske forsøg viser, at man kan forvente effekten af behandlingen efter 4-12 uger.

Q: Hvor lang tid kan jeg forvente at være smertelindret?

A: Kliniske forsøg har vist, at den smertelindrende effekt forventes at holde minimum 3 år.

Q: I hvor høj grad kan jeg forvente at være smertelindret?

A: Otte ud af ti patienter (80%) oplever en 60% reduktion af smerten.

Q: Kan jeg få Arthrosamid© i begge knæ?

A: Ja, der er der ikke noget, der forhindrer, men bør aftales med lægen.

Q: Kan jeg få en knæprotese på et senere tidspunkt?

A: Ja, der er der ikke noget, som forhindrer.

Q: Er der bivirkninger ved Arthrosamid©?

A: Der er ikke rapporteret nogen alvorlige bivirkninger ved brug af Arthrosamid©, men ved enhver gennembrydning af huden kan der være en lille risiko for infektion.

Q: Hvad kan proceduren sammenlignes med?

A: Selve proceduren er enkel, meget lig en blokade med binyrebarkhormon.

 

Læs mere

Artrhorsamid Patientpjece