Telefonnummer: 66 13 41 42

Hammertå

Hammertå

Hammertå og krogtå opstår af forskellige årsager. Nervelidelse, muskellidelse, hulfod eller små sko kan være årsagen. De små tæer, næsten altid tåen næst efter storetåen er lidende. Smerter i trædepuden under tåen, en øm ligtorn over mellemledet og hård hud med smerter på tåspidsen er symptomerne patienten klager over. Smerterne forstærkes i snævre sko.
Behandlingen er rummelige sko. Afhængig af årsagen kan forfodsindlæg eller forfodspelotter lindre symptomerne. Eventuel operation er ofte en kombination af stivgøring af tåens mellemled og en ”ommøblering” af grundledet eller seneforlængelse. Også her skal man ikke tage fejl af rekonvalecenstiden. Efterforløbet er langvarigt.