Telefonnummer: 66 13 41 42

Dupuytrens Contractur

(kuskefingre)

Dupuytrens Contractur (kuskefingre)

Dupuytren´s kontraktur er en arvelig arvævsdannelse af håndens seneplade, som ligger lige under huden i håndfladen.
Ofte ses kun små knuder eller små hudindtrækninger, men hyppigt ses tykke strenge, som trækker fingrene ind i hulhånden. Dupuytren´s lidelse er familiær og kan også give symptomer i fodsålen samt penis. Lidelsen er ofte forbundet med diabetes, epilepsi og rygning.

Den eneste kendte behandling af symptomerne er kirurgi. Operation anbefales, hvis strækkemangelen i fingrene er >30 grader, eller hvis strækkemangelen tiltager hurtigt. Kun store knuder i håndfladen skal opereres, hvis de generer håndens funktion.

Trods operation kan stramningerne i fingrene komme igen. Kirurgi fjerner ikke den arvelige lidelse, men kun de aktuelle strammende strukturer.